GrammarSoft ApS

Arabic -> Info -> arabisk dimension  Visual Interactive Syntax Learning  
 
Arabic VISLSentence AnalysisEdutainment

Printer-friendly version

 

Arabisk grammatik på internettet

Helle Lykke Nielsen
Center for Mellemøststudier,
Odense Universitet

Paper fra Nordisk Mellemøstselskabs konference
ved Oslo Universitet, august 1998

På Odense Universitet arbejdes der på et projekt inden for moderne fremmedsprog, der i daglig omtale hedder VISL. Det står for "Visuel Interaktiv Syntaks Læring" og går i al sin enkelthed ud på at udvikle redskaber på internettet, der kan bruges i grammatikundervisningen for en række forskellige fremmedsprog, herunder arabisk. På lang sigt er det desuden projektets mål for nogle af sprogene at udvikle computerbaserede analyseprogrammer, der morfologisk og syntaktisk kan analysere en hvilken som helst tekst på det givne fremmedsprog. I øjeblikket omfatter projektet dansk, samt fremmedsprogene engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og portugisisk, mens arabisk er ved at finde de sidste løsninger på det tekniske område, der vil gøre det muligt at bruge analyseprogrammet med arabiske skrifttegn.

For at give en ide om, hvad VISL kan bruges til i praksis, skal jeg først meget kort vise nogle af de væsentligste funktioner, VISL-programmet tilbyder. Derefter - og det er her, hovedvægten i mit oplæg ligger - vil jeg gøre rede for, hvorfor jeg anser det for vigtig at etablere et elektronisk læringssystem i arabisk grammatik, hvilke problemer det har affødt at omsætte arabisk grammatik til et elektronisk læringssystem, og hvilke valg vi har måttet træffe for at opfylde vores målsætning.



Hvad kan VISL?

VISL er et pædagogisk redskab, hvor den studerende - eller lørneren, som det hedder i fagterminologien, den der skal lære sproget - vælger et grammatisk niveau, dvs. hvilke type tekster eller eksempler, der skal analyseres, samt hvilke grammatiske notationsformer der skal anvende. Det kan f.eks være forskellige træstrukturer jvf. nedenstående figurer:

argrafik/userguidegrafik/s-tree.jpeg

argrafik/userguidegrafik/h-tree.jpeg

argrafik/userguidegrafik/v-tree.jpeg

figur 1

Man kan, som det fremgår af figur 1, vælge at få en sætningsanalyse fremvist, så man kan studere den, og evt. hente hjælp fra forklaringer, som man kan klikke sig ind på. Man kan som bruger også vælge selv at prøve at analysere: Figur 2 viser VISLsystemets grundlæggende lay-out med valg af sprog, der skal analyseres (øverste venstre ramme), valg af analysemetode (nederste venstre ramme), den sætning, der skal analyseres (øverste højre ramme), som - i princippet - kan vælges enten gennem et lukket korpus eller ved blot at taste en sætning ind. Det er i det hvide vindue i denne ramme, øvelsen finder sted: Brugeren vælger en sætning og angiver for hvert enkelt ord og/ eller led, hvilken form og funktion han mener ordet bør tilskrives, hvorefter programmet enten godkender eller afviser valget med en fejlmeddelelse.

argrafik/userguidegrafik/allframes.jpeg

Vælger man selv at prøve at analysere, har man hele tiden mulighed for at gå ind og hente de korrekte svar. Man kan også hente hjælp fra definitioner, hvis der er en form eller en funktion, man er usikker på, og man kan hente hjælp fra korpuseksempler, så man kan sammenligne og undersøge de problemer, man støder på.

I det hele taget er VISL et interaktivt program, som sigter mod at støtte brugerens tilegnelse af grammatisk analyse: Lørneren er autonom, både med hensyn til valg af, hvilke sætninger han vil analysere, og hvilken tilgang til analysen han vil bruge, og det giver mulighed for selv at vælge den arbejdsform, han mener passer bedst til ham. Og det er vigtigt i lyset af, at megen ny forskning netop viser, at det autonome aspekt er en af de vigtigste betingelser for at tilegne sig nye færdigheder.

Om selve analysemodellen skal det blot siges, at den som overordnet princip - og det gælder alle sprogene - bygger på en konsekvent opdeling af funktion og form, altså en syntaktisk analyse i konstituenter med funktioner som subjekt, objekt, verbal etc., samt angivelse af materiale, altså ordklasser, grupper, sætningstyper. Derefter er det i princippet op til det enkelte sprog at opstille et system af funktion og form, der passer til eller er tradition for på det pågældende sprog. Det skal dog understreges, at der pågår et stort arbejde for at uniformisere de forskellige sprogs begrebsapparater, så VISL systemet bliver så ensartet som muligt.

VISL er internetbaseret og åben for alle - der skal med andre ord ikke betales for at bruge det. Man skal blot have adgang til en computer med internetadgang samt en såkaldt browser, altså et program, der sørger for, at man kan søge informationer på internettet. De to mest almindelige programmer er Netscape og Internet Explorer, som stort set alle computere, i hvert fald i universitetssammenhæng, har indlagt, eller som man som privatbruger selv kan hente gratis på nettet og lægge ned på sin maskine (www. browsers.com). Dog får man størst udbytte af VISL, hvis man har version 4.0 eller nyere.



Hvorfor arabisk VISL?

Som arabist vil man måske spørge, hvorfor det overhovet skulle være nødvendigt at udarbejde et elektronisk læringssystem i arabisk grammatik. Dette felt er jo i forvejen velbeskrevet i en lang række grammatiske fremstillinger, selvom det ganske vist er på papir, og der findes tillige en lang række øvelser i diverse lærebøger, der giver studerende mulighed for at tilegne sig grammatiske strukturer.

Skal man forstå den egentlige baggrund for dette, er det nødvendigt at holde sig klart, at arabisk ikke længere er et sprog, der kun studeres som filologisk fænomen ved de danske og nordiske universiteter. I Odense har vi i snart 6 år uddannet studerende i arabisk som moderne fremmedsprog, altså som et sprog, der skal indlæres som kommunikationsmiddel i lytte-, tale-, læse- og skrivefærdighed. Det kræver en anderledes vinkel på grammatikundervisningen end tidligere - et skift i niveau og omfang fra en systematisk og så vidt mulig udtømmende sprogbeskrivelse, som vi kender det fra den klassiske grammatik, til en lørnergrammatik, der sigter mod at forklare/ analysere forekommende sprog og vægter de steder, lørnerne støder på problemer. Med andre ord har vi i den kommunikative arabiskundervisning brug for en funktionel grammatik, der sigter mod at forklare forekommende sprog i stedet for idealiserede sætninger, og som primært inddrager regler, der manifesterer sig i konkret sprogbrug.

Det valgte elektroniske læringssystem skal være to-delt, således at sætninger både kan analyseres med vestlig grammatisk og traditionel arabisk terminologi. Mens førstnævnte allerede er implementeret med udgangspunkt i transkriberede sætninger og først og fremmest gavner sprogforskere og andre med interesse for grammatik, ligger den store udfordring i at udvikle og opbygge et corpus med arabiske bogstaver, der analyseres på basis af arabisk grammatiktradition. Igen skal begrundelsen hentes i den kommunikative undervisning: Skal de studerende lære at kommunikere på arabisk, må undervisningen selvsagt foregå på målsproget. Derved bliver der brug for at forklare arabisk grammatik på arabisk - det ville forekomme underligt at skifte til dansk eller et andet modersmål, blot fordi der skulle forklares grammatiske problemstillinger, mens indholdsdiskussioner, forklaring af ordforråd m.m. foregår på arabisk. Og valg af sprog betyder i en arabisk sammenhæng også langt hen ad vejen valg af grammatisk analysemodel: Når man bruger betegnelser som faa´il og mubtada' for subjektsfunktion, binder man sig selvsagt til en grammatisk model, der opdeler sætninger i verbal og nominalsætninger på alle niveauer - også der, hvor den vestlige grammatiske tradition i arabisk grammatik finder opdelingen ufrugtbar. Men til trods for, at brugen af arabisk grammatisk terminologi til tider volder pædagogiske problemer, har det den umiskendelige fordel, at det støtter de studerendes kommunikative beherskelse af sproget: De sættes nemlig i en situation, hvor det kræves, at de skal kommunikere meningsfyldt om et emne, her altså grammatik, på målsproget, og det er en af de bedste veje til tilegnelse af sprogfærdighed.

Når vi har valgt at gøre læringssystemet elektronisk istedet for at anvende det traditionelle papir, hænger det sammen med de store muligheder, internettet byder for interaktivitet - altså det, at den studerende umiddelbart kan få feedback på sine analyser uden at skulle vente på en evt. lærerfeedback. Det giver mulighed for at flytte en god del af grammatikøvelserne ud af undervisningen, således at størstedelen af undervisningstiden skal bruges til kommunikation.

Sammenfattende kan man altså sige, at udarbejdelsen af den arabiske komponent i VISL er motiveret af et ønske om at skabe et tilegnelsesmiljø, hvor pædagogiske overvejelser styrer vægtningen af de forskellige grammatiske fænomener, hvor lørneren så vidt mulig er autonom og selv kan vælge sin måde at analysere på, og hvor øvelseselementet - men ikke forklaringselementet - gøres så uafhængig af underviseren som muligt. Målet er ikke at gøre læreren overflødig, men at give plads til det, der må være den kommunikative fremmedsprogsundervisnings vigtigste opgave, nemlig at kommunikere på målsproget i undervisningstiden med støtte fra underviseren.



Problemer

Det er ikke selvfølgelig uden problemer at opbygge et elektronisk læringssystem i arabisk grammatik. Det kræver både en stærk systematik, så det elektroniske system kan fungere effektivt, samt konsekvens i analyseapparatet, så lørneren ikke forvirres af inkonsistens. Det nytter f.eks. ikke, at analysesystemet har huller - altså at der er sproglige træk, for hvilke der ikke findes nogen terminologi - eller at man benytter samme begreb for flere forskellige sproglige træk.

a. Terminologi

Der har været ganske mange problemer med at opbygge en systematisk analysemodel for arabisk, baseret på arabisk terminologi. Et af problemerne er, at skellet mellem form og funktion ikke altid er særlig klart i arabisk grammatik: Nogle gange fremgår både form og funktion af den arabiske kategoribetegnelse - det gælder f.eks. et udtryk som
Harf al-jarr (præposition), hvor Harf er ordklasse (partikel) og jarr udtrykker funktion (noget, der styrer...) - mens der andre gange mangler et ord for funktions-betegnelsen, som det f.eks. er tilfældet med fi´l, der både dækker ordklassen "verbum" og funktionen "verbal". Endvidere er det tydeligt, at den lineære notationsform, der er tradition for at anvende i analyse af arabisk grammatik, altså hvor man beskriver funktionerne verbalt/ diskursivt (el-Dahdah 1992: 204 ff) , er med til at skjule nogle "huller" i systemet, som tydeligt dukker op i en mere grafisk og hierarkisk ordnet analyseform, som f.eks. de træstrukturer, man kan bruge i VISL systemet.

b. Form-kategorier

Der mangler med andre ord adekvat terminologi for visse funktionsbetegnelser. Der er også problemer forbundet med form-kategorien: Som bekendt er der i princippet tre ordklasser på arabisk (
ism, fi´l og Harf, altså nomen, verbum og partikler), som alle har en række underkategorier, der gør ordklassesystemet mere differentieret. Det betyder, at man må arbejde med to niveauer i formlæren, blot for at angive de vigtigste informationer i ordklasserne. Det kan elektronikken selvfølgelig sagtens klare, men det er uhensigtsmæssigt pædagogisk, at vigtigte grammatiske informationer ligger i hierarkiets andet niveau, så man f.eks. er nødt til at angive ism: Zarf makaan (nomen: stedsadverbium) for at betegne ord som taHt ("under") eller fawq ("over"). Det gør det i hvert fald ikke nemmere for de learnerne at huske.

Derfor har det da også været fristende at udviske skellet mellem de to niveauer og formalisere det, så arabisk f.eks. kunne bestå af 7 ordklasser. Det gør de fleste arabisksprogede i realiteten, når de laver analyser: De omtaler rask væk
fawq som Zarf, og ikke som ism, ligesom adjektiver er sifa og ikke ism. Men ét er praksis, et andet formalisme, for de fleste arabisktalende bryder sig ikke om at formalisere denne praksis. Så istedet er problemet løst i VISL ved, at der i ordklasseoversigten etableres hovedkategorier med underinddelinger, men visse steder med parantes om overkategorien, som så ikke bruges i øvelserne. Derved anvender vi det formelle ordklassesystem, men bruger den forkortede form i selve analysen.

Denne løsning fungerer udemærket for nomen-klassen, mens partikelgruppen er mere problematisk. Det skyldes især, at der er ganske stor uenighed blandt arabiske grammatikkere om underinddelingen af denne ordklasse, både mht. kriterier og antal af kategorier. Her har løsningen været at lave en underinddeling, der dels er baseret på et sprogligt funktionelt kriterium, (altså således at de partikler, der influerer på morfologien på samme måde, kategoriseres sammen), dels bruge et pædagogisk kriterium, dvs. at hvis en semantisk defineret Harf-gruppe repræsenterer særlige indlæringsvanskeligheder for lørneren, bevares denne kategori for derved at øge lørnerens grammatiske bevidsthed. De øvrige partikler, altså dem, der ikke influerer på omgivelserne, og dem der ikke repræsenterer problemer i indlæringen, ud over hvad der er forbundet med almindelig indlæring af ordforråd, kategoriseres alene som
Harf.

c. Grupper

Et andet og mere kompliceret problem på formsiden angår gruppeniveauet: Det er det sted i analysen, der opstår, hvis en konstituent består af mere end 1 ord: På de øvrige VISLsprog har man lagt sig fast på en analyse, hvor gruppen tager navn efter gruppens kerneled: I sætningen
The old lady likes flowers udflyder The old lady således funktionen subjekt, formen er en noun group, der igen består af funktionerne head og dependant, hvis form er hhv. adjektiv og substantiv. På samme måde analyseres andre grupper:

røde ord: dependant
blå ord: head

noun groups :
The blanket is dirty

verb groups: She was reading.

adjective groups: Why is it
so cold?

adverb groups: You speak
remarkably well.

preposition groups: When are you going
to Rome?

(Eksemplerne er hentet fra VISLs engelske symbolsæt)

Gruppeniveauet i arabisk grammatik er mere uigennemskueligt. Den arabiske grammatik opererer med i hvert fald tre gruppeformer:

1.
iDaafa, der består af en muDaaf, der skal være et ism, og muDaaf ilayhi, der lægger sig til muDaaf, og som kan bestå af både nomener, grupper og hele sætninger.

2.
jaar wa majruur, altså præposition og styrelse, samt

3.
shibh al-jumla (det, der ligner en sætning, sætningsemne), som kan består af enten jaarr wa majruur eller en særlig iDaafa-type, hvor første led skal bestå af underkategorien Zarf.

Problemet med disse arabiske gruppeformer er imidlertid, at de for det første overlapper hinanden, og for det andet ikke er udtømmende: Hvor hører f.eks. en så almindelig konstruktion som
ism og sifa, altså nomen og adjektiv (ex.: al-bint al-kabira) til, som egentlig, hvis man bevarer den strikte kategorisering i 3 ordklasser, vil være et ism og ism, men alligevel ikke normalt omtales som iDaafa? Desuden har de arabiske gruppeformer ikke funktionsmæssig transparens, dvs. de er ikke umiddelbart pædagogisk gennemskuelige for learneren. Og det er ganske alvorligt, fordi meget nyere forskning peger på, at netop funktionel transparens er et vigtigt parameter i indlæringen (Se f.eks. Lund 1997) .

Man kunne overveje at oversætte eller tillempe det transparente VISLsystem for ordgrupper til den arabiske VISLmodel - det ville være en nyskabelse i forhold til både traditionel arabisk grammatik og til den analysemodel, man traditionelt har anvendt ved vestlige universiteter. Modellen ville så komme til at se ud som på nedenstående figur og være både gennemskuelig, systematisk og pædagogisk forsvarlig:

GRUPPEFORMER, opdelt jvf. øvrige VISL-sprog uden hensyntagen til arabisk trandition


arabisk


dansk


eksempler


majmuu´a


gruppe


majmuu´at fi´l


verbalgruppe


kaanat
al-bint turiid an tadhab ila al-madrasa
(datid) pigen ønskede at tage hen til skolen


majmuu´at Harf


partikelgruppe


aDHhab ila baitii
jeg går til huset mit


majmuu´at ism


nomengruppe


shahadtu al-film al-mashuur
jeg så filmen den berømte

'a´rif sayyara al-rajul
jeg kender bilen mandens


Nårdenne løsning alligevel ikke er hensigtsmæssig, skyldes det, at VISL-modellens terminologi kolliderer med nogle begreber som f.eks.
iDaafa, der er dybt forankret i alt foreliggende lærebogsmateriale for arabisk som fremmedsprog. Det ville ganske enkelt ikke være rimeligt over for de studerende at skulle jonglere med to begrebssæt, f.eks. for nominalgrupper - et i lærebogsmaterialet, der hedder iDaafa, og et i VISL-modellen, der hedder majmuu´at ism. Derfor bør den arabiske terminologi bevares med en række præciseringer trods de mange fordele, det andet system ville have haft.

d. Andre problemer

Der er en række andre problemer, vi skal have afklaret, inden den arabiske analysemodel i VISL bliver systematisk: Er det f.eks. pædagogisk fornuftigt at bevare ordklassen
Zarf som ism, således at strukturer som fawq al-sayyara(ti) analyseres som iDaafa, mens fi al-sayyara(ti) er en jaarr wa majruur, altså præposition og styrelse? Lighederne mellem de to forskellige gruppeformer er langt større end forskellene, og for de studerende giver opdelingen ikke meget mening de første mange år af deres studietid, netop fordi opdelingen ikke er funktionelt betinget.

Ordklassen
Zarf giver også anledning til pædagogiske overvejelser, når den følges af en sætning. Er det f.eks. pædagogisk forsvarligt at analysere sætningen ushaahid al-tilifiziun qabla an anaam som maf´uul fiih bestående af en iDaafa, eller burde man snarere vælge at anse det for en verbalsætning indledt af en kompleks konnektor? Der mangler f.eks. også en hensigtsmæssig funktionsbestemmelse for konjunktioner, etc. etc.

Trods de mange problemer er det dog både muligt og nødvendigt at opbygge et elektronisk læringssystem i arabisk baseret på traditionel arabisk grammatik, der vel at mærke både er systematisk og analytisk forsvarligt. Men det kan ikke lade sig gøre uden at foretage en række valg, der muligvis nok vil støde nogle. Hvis man så oven i købet tilføjer en række pædagogiske krav, så læringssystemet bliver brugbart i en kommunikativ fremmedsprogsundervisning, er der utvivlsomt lagt op til stærk kritik fra nogle af dem, der måske selv er opdraget i en arabisksproget grammatisk tradition.
Men det tror jeg, vi bliver nødt til at leve med, for i takt med, at de arabiske lande bliver en stadig mere integreret del af verdenssamfundet, vil der også bliver flere, der ønsker at beherske arabisk som moderne fremmedsprog. Og det kræver nye værktøjer, også på det grammatiske felt, for jeg synes ikke, vi kan være bekendt over for vores studerende, at de stadig i 1998 skal slide sig igennem tunge grammatiske fremstillinger som f.eks. Wright og Fischer i de første år af deres studietid, for at forstå, hvad der bliver sagt på TV og skrevet i aviserne og hvad der ellers hører til for at kunne klare sig under et ophold i et arabisktalende land.




Referencer:

A. el-Dahdah (1992). mu´jam qawaa'id al-´arabiyya al-´aalamiyya. Beirut, maktabat lubnaan.

K. Lund (1997). Lærer alle dansk på samme måde? København, Special-pædagogisk forlag.

VISL - Visual Interactive Syntax Learning, præsentationsbrochure. Odense, n.a.

 

 


In order to continue using the Java applets, see troubleshooting tips and Download Java.
On Windows use Internet Explorer 11. macOS no longer supports Java applets.
The Chrome extension CheerpJ Applet Runner may work for some use-cases.


Copyright 1996-2024 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version