University of Southern Denmark
World of VISL -> Det danske sprog er en svær en - tekst 3  Visual Interactive Syntax Learning  
Syddansk Universitet
 
 

FYENS STIFTSTIDENDE SØNDAG 13. JUNI 2004

 

 

Vi trænger til sproglig førstehjælp

 

 

STAVEFEJL: Lærernes sociale anseelse lider skade, når de sender meddelelser fyldt med fejl

 

 

Af Susanne Dahl

Berlingske Tidende

 

Det danske talesprog bevæger sig stadig længere væk fra det skrevne ord, og det gør det sværere for danske børn at lære at stave. Derfor er lærernes egne evner til at stave korrekt så meget desto vigtigere. Og det svækker deres autoritet, hvis de ikke selv kan stave til »karrusel« eller bytter om

på endelserne -ene eller -ende.

   - Det er en ærlig sag at have svært ved at stave, men man svækker sin autoritet som lærer, hvis meddelelser til forældrene er fyldt med stavefejl, siger sprogprofessor Jørn Lund, der mener, at den

manglende beherskelse af det danske sprog ligefrem kan skade lærernes sociale omdømme.

   - Mange mennesker opfatter mange stavefejl som tegn på sjusk eller manglende fagkyndighed. Det er ikke altid, at det er tilfældet, men sådan fungerer de sociale mekanismer, siger Jørn Lund.

 

"Man svækker sin autoritet som lærer, hvis meddelelser til forældrene er fyldt med

stavefejl."

 

Sprogprofessor Jørn Lund.

 

   Han opfordrer lærerne til at få hjælp med forældremeddelelserne på lærerværelset, hvis det kniber med stavningen. Men samtidig pointerer han, at ansvaret for børnenes sproglige opdragelse ikke kun ligger hos lærerne, men også gælder journalister og andre offentlige myndigheder.

   Når forventningerne til lærernes elementære sproglige færdigheder er særligt stor, skyldes det, at det er vigtigt, at børnene ser ordene rigtigt stavet, hvis de selv skal have en chance for at lære den elementære retskrivning.

   Berlingske Tidende bad for nylig en gruppe lærerstuderende gennemføre en sproglig test fra Danmarks Journalisthøjskole. Testen afslørede, at de lærerstuderende har problemer med både kom-

matering og retstavning.

   Også lærerseminarernes censorkorps kan konstatere, at de danske lærerstuderende med dansk som linjefag er blevet ringere i deres elementære sproglige færdigheder.

   Når dansk retstavning er vanskeligere end for eksempel norsk retstavning, skyldes det, at sammenhængen mellem stavemåde og ordlyd flytter sig stadig længere væk fra hinanden i det danske sprog. Faktisk kan man ligefrem tale  om, at det er nødvendigt at beherske hele to for-skellige sprog. For eksempel var det for 30 år siden tydeligt at høre forskel på ordene »kraft« og

»kræft«. Men i dag, hvor de fleste udtaler begge ord som »kraft«, giver det problemer med at stave ordet »kræft«.

   Hos Dansk Sprognævn blev der i den seneste udgave af retskrivningsordbogen gjort en indsats for at gøre den danske retstavning mere enkel. For eksempel blev der ryddet ud i de mange dobbelt-former, altså ord der har kunnet staves på flere forskellige måder, for at mindske forvirringen.

   Et eksempel er ordet linje, der tidligere også kunne staves "linie", men i dag kun har én stavemåde. Men en elementær grammatisk viden er helt central, hvis danskerne skal forbedre deres retskrivning.

 

Førstehjælp

 

- Der er ingen tvivl om, at der er et behov for grammatisk førstehjælp. Når først man har en basal grammatisk viden, bliver det en overkommelig sag at beherske finesserne i det danske sprog, både

hvad angår retstavning og kommatering, siger sprogprofessor og formand for Dansk Sprognævn Niels Davidsen-Nielsen.

   Han henviser til den nye lov om danske retskrivning, hvor der står, at retskrivningen skal følges af hele det officielle Danmark. Det vil sige, at alt lige fra sundhedspjecer hos lægen til avisartikler skal

være korrekt stavet og kommateret. Det kræver, at mennesker der skriver i offentligheden løbende opdaterer deres viden om grammatik og nye stavemåder. Det danske sprog er nemlig under løbende forandring. Hvad enten vi bryder os om det eller ej.

 



 


Copyright 1996-2017 | Report a Problem / Contact Us | Printable Version